Sorgterapi

At dele sin sorg, ensomhed, smerte og angst, kan lette det, der er så ubærligt at bære.

Sorg og Krise

Når vi mister en vi elsker går verden går i stykker, og tanken om at blive hel igen kan føles umulig.
Selv om mange har et godt netværk omkring sig, er det ikke altid at det rækker. At være i sorg kan føles ubærligt ensomt.

For at komme igennem en sund sorgprocess er det nødvendigt at arbejde med sit tab og sin sorg på flere planer.
Måske har du brug for professionel hjælpe til at komme videre i livet, eller til at få delt det som er så svært at dele.

Jeg tilbyder individuelle samtaler til dig, der pludselig eller tidligere i livet har mistet en nærtstående.

At dele sin sorg, ensomhed, smerte og angst, kan lette det, der er så ubærligt at bære.

 

Læs min artikel bragt i TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2015

Familiesamtaler

Har du børn er der ekstra meget at tage hensyn til og drage omsorg for og mange føler en overvældende magtesløshed. Børn tager ofte ansvaret, der hvor de voksne slipper og i sorgprocessen passer børn ofte på deres forældre.

Derfor kan det være meget hensigtsmæssigt at have sorgsamtaler, hvor hele familien deltager. På den måde kan I som familie sammen dele de svære tanker og følelser. Børnene kan samtidigt slippe det uhensigtsmæssige ansvar ved at mærke, at mor eller far har andre voksne at tale med.

Man kan kun nå barnet så langt, som man kan nå den voksne.
Derfor er der meget heling i at familien samlet får hjælp. Også helt små børn har godt af at mærke at det svære der findes lige nu, bliver taget sig godt af.

Min personlige historie indeholder tabet af min lillesøster, der døde i min barndom.
Jeg er derfor istand til at møde dig/jer fra hjertet og med kendskab til den nyeste forskning på området, kan jeg også hjælpe til en større forståelse af, hvor du/I er på vej hen.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?